Situationistisk Internationale

Situationistisk Internationale, eller Situationisterne^[1], refererer til en kulturel praksis udviklet af den Situationistiske Internationale (SI) (fr. Internationale situationniste). SI bestod af en lille gruppe politisk og kunstnerisk radikale aktører, som med udgangspunkt i marxistisk teori og det tidlige 1900-tals avantgarde, havde ambitioner om grundlæggende sociale og politiske ændringer i Europa.

SI blev grundlagt i 1957, og var aktive gennem hele årtiet, 1960'erne. I løbet af 1960'erne blev den oprindelige Situasjonistiske Internasjonale opdelt i flere, mindre fraktioner, som Bauhaus Situationiste (med de danske kunstnerbrødre Jørgen Nash og Asger Jorn), Antinationalen og den Anden Situationistiske Internationale. Medlemmene i den oprindelige SI opløste organisationen i 1972.

1. ^ Situationisterne var selv uvillige til at omtale deres bevægelse som en -isme, og påberåbte selv betegnelsen "situationist". Førsteudgaven af tidsskriftet Internationale Situationniste i 1968 definerede situationist som "teorien om eller den praktiske aktivitet at konstruere situationer". Situationisme blev defineret som "en meningsløs term urigtig udledt af "situationist". Der findes ingen situationisme, som ville betyde en fortolkningsdoktrin af eksisterende fakta. Ideen om situationisme er åbenbart opfundet af antisituationister".